Kost? Hvorfor skal jeg dog ændre min kost?

Overskriften siger det. Hvorfor hulen skal jeg dog ændre min kost? Jeg synes selv, at jeg spiser nogenlunde sundt. Men så tager jeg lige endnu et kig, og ser på de forskellige ting, som jeg har stående i lejligheden.

11041461_927412177289177_910797875_n

Alt dette… Er købt fra max en uge siden. Nu føler jeg mig egentlig ret klam, når jeg kigger på det. Hvad f***** har jeg dog gang i?

Til daglig spiser jeg dette i løbet af en dag:
Morgenmad: havregryn og mælk (ok en snyder. Müsli med chokolade)
Mellemmåltid: Brød med ost
Frokost: ALTID broccoli og corden bleu. Mine kollegaer fatter ikke, at jeg kan spise det hver dag. men det er bare mums
Mellemmåltid: Frugt eller nogle mandler
Aftensmad: Røræg og brød + salatmix
Natmad?: Mere brød og spejlæg

Jamen, hvorfor har jeg så alt det her ved siden af? Ja, det undrer jeg mig også selv over. På billedet er der ikke ligefrem nogle elementer, som jeg bruger til min daglige kost. Nej, alt dette er simpelthen en trang efter noget sødt. Ej men, hvorfor dog det? Jeg klarede det egentlig fint fra perioden august til november. Jeg havde egentlig formået at holde mig væk fra søde sager. Det var slet ikke til at fatte! Før jeg flyttede til Hamborg, der drak jeg nærmest sodavand hver eneste dag. Og nu drikker jeg det slet ikke mere. Men hvorfor er jeg så stadig utilfreds? Jo, fordi jeg ikke kan holde mig væk fra det sukkerstads!

Nu er det jo typisk, at man siger “ja, det var jo jul, og så var der fed mad, cola, desserter” osv. Der begyndte jeg rent faktisk indirekte at beskylde DE ANDRE. Det var DERES skyld, at min positive udvikling havde vendt sig på hovedet. Det er jo DEM, som bestemmer, hvornår jeg skal spise deres søde sager! Ej men, c’mon! Det er jo ikke deres skyld. Det er jo MIN skyld. Det har jeg så åbenbart først fattet nu, da jeg fik taget et billede af noget lignende det der. Jeg tror vist nok lige, at jeg skal have ændret den tankegang, enden jeg kommer helt væk fra sporet af. Nu er det tid til at tage de fightgloves på i stedet for 😀

Related Post

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *