juli 2015 archive

I’ll never understand fashion…

Haha, jeg så dette youtube-klip på Stern.de omkring børn, som skulle give deres mening til kende vedrørerende modebilleder. Jeg indrømmer gerne, at mange af de billeder, som er rundt omkring ikke rigtig giver nogen mening. Altså c’mon…. Billedet, hvor en dame sidder på toiletbrættet iført modetøj… Naja, velkommen til den mærkelige modeverden. Selvfølgelig skal der da være plads til, at man kan udtrykke sig selv.

Proteinkugler af vanilje, jordbær, kokos

image

Fedt! Her for noget tid siden fik jeg prøvet en opskrift, som jeg fandt via denne blog. De er helt vildt lækre og er virkelig nogle proteinbomber. De kan dog være lidt søde i det, og det tager også noget tid at lave dem. Men her kommer opskriften:

6 stk. jordbær/kokos proteinkugler

  • 50g whey vanilje protein
  • 30g kokosmel
  • 2 spsk most banan
  • 5g flydende sødestof
  • 1g vanilje ekstrakt (flydende eller pulver er lige meget)
    6 friske jordbær
  • 40-50g Stevia hvid chokolade (det kan også være mørkt chokolade. Eller enkelt kokos, nødder. Der er mange muligheder)
  1. Mix alle ingredienser sammen
  2. Når dejen er fast, del dejen i 6 stykker og rul dem runde. Derefter mas dem flade (anbefaler, at man gøre hænderne en smule våde, da det klistrer)
  3. Læg et jordbær i midten af dejen og rul dejen om jordbæret.
  4. Stil dem på en tallerken og stil dem i fryseren 10-15 min.
  5. I mellemtiden smelt chokoladen eller forbered kokos, nødder eller hvad du nu har lyst til.
  6. Tag kuglerne ud af fryseren og rul dem i chokoladen, kokos, nødder…
  7. Stil kuglerne i fryseren 10-15 min.

De bør opbevares i køleskabet, hvis du vil gemme dem til senere.
De mætter godt, men er til gengæld sindssyge lækre.

Guten Appetit 😉

Motionafhængig – hvorfor?

Det er rent faktisk lidt sjovt at gå igennem nogle af de kladder, som man har liggende. Dette indlæg er oprindeligt blevet skrevet d. 21.02.2015. Sjovt nok er det dagen før jeg overhovedet mødte min elskede kæreste, som fik vendt nedturen til optur!

DSCF0843

Mens jeg var på det her skoleophold i Danmark, så havde jeg desværre ikke mulighed for at dyrke sport på samme måde, som jeg gør i Hamborg. I Hamborg dyrker jeg sport mindst 4 gange i ugen, end når man bor ude på landet i Danmark, så er der bare ikke så meget at lave. Og tænk engang, at jeg kun var der i 7 dage. Men jeg syntes egentlig, at der noget anderledes. Bare det at jeg ikke dyrkede sport, havde gjort noget ved mig. Der var selvfølgelig nogle ændringer ved min krop fysisk. Men mest af alt, så gør det også noget ved mig psykisk.

Jeg kan huske, at jeg sad i toget på vej tilbage til Hamburg. Der var selvfølgelig god musik til turen, så man ikke skulle kede sig for meget. Men ved at skulle bruge lidt over 3 timer på at rejse med toget, så får man nogle tanker i gang. Det er hverken positive eller negative tanker. Det har mere været ærindringer, som havde gjort noget ved mig. Jeg sad længe og tænke meget igennem. Alle ser mig som en glad, livlig, energisk person, men er jeg lykkelig? Ja, det er jeg, når jeg dyrker sport. Det at kunne bruge kroppen hele tiden. Det gør mig så glad.

Men nu prøvede jeg at holde mig fra sport i en uge, og der kom gang i tankerne. Sjovt nok, så var tankerne egentlig meget af de samme, som førhen. Men den store forskel her var følelserne. Jeg havde de former for følelser, som jeg normalt aldrig plejer at have. Mit hjerte sad nærmest helt oppe i halsen, på grund af sorg og glæde. For jeg er simpelthen blevet skuffet af så mange folk, at man skulle tro, at det var løgn. Inderst inde tror jeg egentlig ikke, at folk ved det. For jeg er åbenbart ret god til at skjule det bag de mange falske smil. Inderst inde, så er der rent faktisk en pige, som af og til bare ønsker at anerkendt og respekteret. Jeg har nu været i Hamborg i et halvt år, og der har simpelthen været så mange ting, som jeg ville ønske, aldrig var sket!

Sport er min medicin mod al det onde. Jeg glemmer, hvad der er sket, og udtrykker det gennem sporten.

Ja ok, jeg vil sige, at der er en kæmpe forskel nu godt og vel 5 måneder efter. Jeg har de bedste omkring mig, og jeg har folk som bakker mig op hele tiden. Jeg har næsten ikke dyrket sport i de 5 måneder på grund af, at afhængigheden forårsagede mine akillessenebetændelser. Så via denne lange pause har jeg fundet ud af, at sport er mit drug. Dog vil jeg indrømme, at det gjorde en smule ondt at læse dette igennem. Det har jo også været en lang oplevelse igennem mit ophold i Hamborg.

Hehe, og en sjov detalje. Jeg starter så på fitness igen, men denne gang kan jeg dog tænke klart og ved, hvor mine grænser er.

Et skønt besøg ved Borgweg Stadtparksee

DSCF0789

Jeg har været der før, men jeg tog lige et smut forbi i dag. Det er allerede op imod de 27 grader, og det er skønt. Men desværre kunne jeg ikke være der al for længe, da jeg satser på at få startet på fitness igen. Hvis nogle af jer bor eller besøger Hamborg i noget tid i sommertiden, så kan det virkelig anbefales. Og ikke mindst, så kan du også bruge kajak, kano, cykelbåde og meget mere. Det er en lille del af Alster, og der er friluftsbad (det koster til gengæld penge) og så er der det helt offentlige (der hvor både og alt muligt andet kan ses på billederne).

DSCF0786DSCF0788DSCF078211739527_999544810075913_1540993408_n11736901_999544806742580_1032130044_nOg så skal der jo også lige være tid til at læse noget tysk.

Mit “nye” værelse (WG-Zimmer)

Som nogen nok ved, så blev jeg smidt ud af den forrige lejlighed, og har derfor brugt noget tid på at finde et nyt sted. Jeg er nu flyttet til et lille kvarter, som egentlig ikke er så langt fra det område, hvor jeg førhen boede ved. Jeg flyttede oprindeligt in d. 1. juni 2015.

Sådan her ser noget af lejligheden ud. Det er nu en lidt spøjs indretning. Men ok, det er ikke min lejlighed, og jeg bor sammen med en mor og hendes søn. Billeder er godt nok taget den dag, jeg flyttede ind. Så jeg beklager meget fod rodet på de billeder, som er mit værelse. De første 3 billeder er køkkenet. Og de andre billeder med lignende orange farver et mit værelse (som jeg alligevel snart skal flytte ud af om 2 uger)

DSCF0455DSCF0460DSCF0461DSCF0457DSCF0451DSCF0452DSCF0454DSCF0462DSCF0466Jeg vil nu selv indrømme, at det næsten ser ud som om en bombe er sprunget.

Hamborg eller Sønderborg?

Hamborg eller Sønderborg

Som alle andre er det jo vigtigt at få en uddannelse. Jeg har nu været i Hamborg næsten en år, og det gør mig egentlig kun ked af det. Bare tanken om det eller rettere sagt ved at skrive dette, får mig til at græde. Hamborg er virkelig en fed by at være i, og derfor så gør det mig også ondt, at jeg muligvis ryger tilbage til Danmark.

Der gik ged i den i forhold til at søge om studieplads i Hamborg. Så det eneste alternativ, hvor jeg så det som sikkert, var at søge om en studieplads i Danmark. Der er mit valg allerede Sønderborg, idet jeg har en stor interesse for det internationale marked. Og der er det jo perfekt, at de har Business Administration (Erhvervsøkonomi). Der er fokus på handel mellem Danmark og Tyskland, men selvfølgelig også i store internationale perspektiver.

MEN! – Til gengæld har jeg fået kontakt med et dansk firma, som er beliggende i Hamborg. Måske eller måske ikke er man heldig at kunne få et job. Men det skal ikke være et hvilket som helst job. De har desværre ikke svaret på min email endnu vedrørende et møde om muligt Dual-Studium (ligesom HA, hvor man arbejder og studerer samtidig). Så jeg glæææder mig sindssyg meget til at få svar fra dem.

Ellers blive man nødt til at efterlade alt det, som man har opbygget i Hamborg. Så jeg krydser fingre, og håber at I kære læsere vil gøre det samme! :’)