Motionafhængig – hvorfor?

Det er rent faktisk lidt sjovt at gå igennem nogle af de kladder, som man har liggende. Dette indlæg er oprindeligt blevet skrevet d. 21.02.2015. Sjovt nok er det dagen før jeg overhovedet mødte min elskede kæreste, som fik vendt nedturen til optur!

DSCF0843

Mens jeg var på det her skoleophold i Danmark, så havde jeg desværre ikke mulighed for at dyrke sport på samme måde, som jeg gør i Hamborg. I Hamborg dyrker jeg sport mindst 4 gange i ugen, end når man bor ude på landet i Danmark, så er der bare ikke så meget at lave. Og tænk engang, at jeg kun var der i 7 dage. Men jeg syntes egentlig, at der noget anderledes. Bare det at jeg ikke dyrkede sport, havde gjort noget ved mig. Der var selvfølgelig nogle ændringer ved min krop fysisk. Men mest af alt, så gør det også noget ved mig psykisk.

Jeg kan huske, at jeg sad i toget på vej tilbage til Hamburg. Der var selvfølgelig god musik til turen, så man ikke skulle kede sig for meget. Men ved at skulle bruge lidt over 3 timer på at rejse med toget, så får man nogle tanker i gang. Det er hverken positive eller negative tanker. Det har mere været ærindringer, som havde gjort noget ved mig. Jeg sad længe og tænke meget igennem. Alle ser mig som en glad, livlig, energisk person, men er jeg lykkelig? Ja, det er jeg, når jeg dyrker sport. Det at kunne bruge kroppen hele tiden. Det gør mig så glad.

Men nu prøvede jeg at holde mig fra sport i en uge, og der kom gang i tankerne. Sjovt nok, så var tankerne egentlig meget af de samme, som førhen. Men den store forskel her var følelserne. Jeg havde de former for følelser, som jeg normalt aldrig plejer at have. Mit hjerte sad nærmest helt oppe i halsen, på grund af sorg og glæde. For jeg er simpelthen blevet skuffet af så mange folk, at man skulle tro, at det var løgn. Inderst inde tror jeg egentlig ikke, at folk ved det. For jeg er åbenbart ret god til at skjule det bag de mange falske smil. Inderst inde, så er der rent faktisk en pige, som af og til bare ønsker at anerkendt og respekteret. Jeg har nu været i Hamborg i et halvt år, og der har simpelthen været så mange ting, som jeg ville ønske, aldrig var sket!

Sport er min medicin mod al det onde. Jeg glemmer, hvad der er sket, og udtrykker det gennem sporten.

Ja ok, jeg vil sige, at der er en kæmpe forskel nu godt og vel 5 måneder efter. Jeg har de bedste omkring mig, og jeg har folk som bakker mig op hele tiden. Jeg har næsten ikke dyrket sport i de 5 måneder på grund af, at afhængigheden forårsagede mine akillessenebetændelser. Så via denne lange pause har jeg fundet ud af, at sport er mit drug. Dog vil jeg indrømme, at det gjorde en smule ondt at læse dette igennem. Det har jo også været en lang oplevelse igennem mit ophold i Hamborg.

Hehe, og en sjov detalje. Jeg starter så på fitness igen, men denne gang kan jeg dog tænke klart og ved, hvor mine grænser er.

Related Post

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *