Archive of ‘My thoughts’ category

My healthy goal 2016

Whitney-Port-Motivational-Quotes-9-600x368.jpg

I don’t know why, but I somehow hate to use the phrase New Year’s Resolution. I have the last year tried to be healthy, but failed due to an injury that made me unable to do any sport. Oh well, life goes on and I’m back on track. We’re in the year 2016, and people do these so called “New Year’s Resolutions”… Well, I even had and still have a goal. I will not define it as a resolution. Reason why? When you mention resolutions to other people, most would say that you won’t even last a month etc. Before I got the injury I managed to get fit, stronger and healthier and I really wanna go back there again. Therefore my goal for 2016 will be to build my musclemass again. I’ve already started in the gym again (yaay 🙂 ), and I’m so motivated as anyone can be. Therefore will the focus on the blog again include health.

Do you have any New Year’s resolutions/Goals?

Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund hader jeg ordet nytårsforsæt. Jeg prøvede sidste år på at være sund, men fejlede på grund af en skade, som forhindrede mig i al fysisk aktivitet. Nåh ja, livet går videre og jeg er tilbage på sporet. Vi i året 2016, og folk laver de her nytårsforsæt. Jaa, jeg havde og har stadig et mål, men vil ikke definere det som et nytårsforsæt. Hvorfor? Når man nævner dem til folk, vil de fleste sige, at du vil ikke engang kunne holde det i en måned etc. Før jeg fik skaden, formåede jeg at blive fit, stærkere og sundere, og jeg vil virkelig gerne tilbage dertil. Derfor er mit mål for 2016 at opbygge min muskelmasse igen. Jeg er allerede startet i fitnesscentret igen (yaay 🙂 ), og jeg er så motiveret, som nogen overhovedet kan være. Derfor vil noget af fokusset på bloggen igen hælde til sundhed.

healthy_groceries_indkøb_sund

Where did I go?

©Lisa Risager

©Lisa Risager

Jeg er her stadig indirekte! Jeg har ikke fortalt til nogen, at jeg havde en pause fra mine blog (ink. min traeningsblog.dk), da jeg er startet på et (to) universitet(er). Motivationen til at skrive har altid været der, men jeg har ikke orket det, idet uni-dagene ofte tog meget af energien. Jeg endte endda med at forsømme min sundhed, sport, mine blogs og mange andre ting, som jeg normalt tænkte over. Denne gang, vil jeg ikke love en aktiv blog. Denne gang, vil jeg kun sige, at der forekommer artikler af og til. Men hvor ofte? Det kan jeg ikke sige.

 

Hvis hun er for tyk, så er jeg en orangutang!

10349908-asdsa

I dag stødte jeg på en artikel på BT omkring en 19-årig svensk pige. Hun er blevet fortalt af modeindustrien, at hun er for tyk. Så sidder man lige og kigger på en selv. Jeg ligner sgu da en orangutang eller noget i forhold til hende. Hun har lavet en video, som jeg synes, I bør se. Hun siger blandt andet i hendes video, at modelbureauer stempler hendes bagdel som værende for stor, og hofterne er for bredde. Taget i betragtning af at hendes BMI ligger på 17,5. som er kategoriseret som undervægtig, så er hun åbenbart for tyk. Men nu kommer diskussionen så. Er hun så for tynd eller for tyk? I mine øjne er hun tilpas, da jeg heller ikke være en af de dømmende. Der findes bare mennesker, som er relativ tynde fra naturens side. Men alligevel, så synes jeg at modeindustrien er ved at tage overhånd over kropsidealer. Nu må de tage og stoppe sig selv. Hun er helt seriøst kun 19 år gammel og får at vide, at hun er for tyk. Nu må de tage sig sammen…

I’ll never understand fashion…

Haha, jeg så dette youtube-klip på Stern.de omkring børn, som skulle give deres mening til kende vedrørerende modebilleder. Jeg indrømmer gerne, at mange af de billeder, som er rundt omkring ikke rigtig giver nogen mening. Altså c’mon…. Billedet, hvor en dame sidder på toiletbrættet iført modetøj… Naja, velkommen til den mærkelige modeverden. Selvfølgelig skal der da være plads til, at man kan udtrykke sig selv.

Motionafhængig – hvorfor?

Det er rent faktisk lidt sjovt at gå igennem nogle af de kladder, som man har liggende. Dette indlæg er oprindeligt blevet skrevet d. 21.02.2015. Sjovt nok er det dagen før jeg overhovedet mødte min elskede kæreste, som fik vendt nedturen til optur!

DSCF0843

Mens jeg var på det her skoleophold i Danmark, så havde jeg desværre ikke mulighed for at dyrke sport på samme måde, som jeg gør i Hamborg. I Hamborg dyrker jeg sport mindst 4 gange i ugen, end når man bor ude på landet i Danmark, så er der bare ikke så meget at lave. Og tænk engang, at jeg kun var der i 7 dage. Men jeg syntes egentlig, at der noget anderledes. Bare det at jeg ikke dyrkede sport, havde gjort noget ved mig. Der var selvfølgelig nogle ændringer ved min krop fysisk. Men mest af alt, så gør det også noget ved mig psykisk.

Jeg kan huske, at jeg sad i toget på vej tilbage til Hamburg. Der var selvfølgelig god musik til turen, så man ikke skulle kede sig for meget. Men ved at skulle bruge lidt over 3 timer på at rejse med toget, så får man nogle tanker i gang. Det er hverken positive eller negative tanker. Det har mere været ærindringer, som havde gjort noget ved mig. Jeg sad længe og tænke meget igennem. Alle ser mig som en glad, livlig, energisk person, men er jeg lykkelig? Ja, det er jeg, når jeg dyrker sport. Det at kunne bruge kroppen hele tiden. Det gør mig så glad.

Men nu prøvede jeg at holde mig fra sport i en uge, og der kom gang i tankerne. Sjovt nok, så var tankerne egentlig meget af de samme, som førhen. Men den store forskel her var følelserne. Jeg havde de former for følelser, som jeg normalt aldrig plejer at have. Mit hjerte sad nærmest helt oppe i halsen, på grund af sorg og glæde. For jeg er simpelthen blevet skuffet af så mange folk, at man skulle tro, at det var løgn. Inderst inde tror jeg egentlig ikke, at folk ved det. For jeg er åbenbart ret god til at skjule det bag de mange falske smil. Inderst inde, så er der rent faktisk en pige, som af og til bare ønsker at anerkendt og respekteret. Jeg har nu været i Hamborg i et halvt år, og der har simpelthen været så mange ting, som jeg ville ønske, aldrig var sket!

Sport er min medicin mod al det onde. Jeg glemmer, hvad der er sket, og udtrykker det gennem sporten.

Ja ok, jeg vil sige, at der er en kæmpe forskel nu godt og vel 5 måneder efter. Jeg har de bedste omkring mig, og jeg har folk som bakker mig op hele tiden. Jeg har næsten ikke dyrket sport i de 5 måneder på grund af, at afhængigheden forårsagede mine akillessenebetændelser. Så via denne lange pause har jeg fundet ud af, at sport er mit drug. Dog vil jeg indrømme, at det gjorde en smule ondt at læse dette igennem. Det har jo også været en lang oplevelse igennem mit ophold i Hamborg.

Hehe, og en sjov detalje. Jeg starter så på fitness igen, men denne gang kan jeg dog tænke klart og ved, hvor mine grænser er.

Hamborg eller Sønderborg?

Hamborg eller Sønderborg

Som alle andre er det jo vigtigt at få en uddannelse. Jeg har nu været i Hamborg næsten en år, og det gør mig egentlig kun ked af det. Bare tanken om det eller rettere sagt ved at skrive dette, får mig til at græde. Hamborg er virkelig en fed by at være i, og derfor så gør det mig også ondt, at jeg muligvis ryger tilbage til Danmark.

Der gik ged i den i forhold til at søge om studieplads i Hamborg. Så det eneste alternativ, hvor jeg så det som sikkert, var at søge om en studieplads i Danmark. Der er mit valg allerede Sønderborg, idet jeg har en stor interesse for det internationale marked. Og der er det jo perfekt, at de har Business Administration (Erhvervsøkonomi). Der er fokus på handel mellem Danmark og Tyskland, men selvfølgelig også i store internationale perspektiver.

MEN! – Til gengæld har jeg fået kontakt med et dansk firma, som er beliggende i Hamborg. Måske eller måske ikke er man heldig at kunne få et job. Men det skal ikke være et hvilket som helst job. De har desværre ikke svaret på min email endnu vedrørende et møde om muligt Dual-Studium (ligesom HA, hvor man arbejder og studerer samtidig). Så jeg glæææder mig sindssyg meget til at få svar fra dem.

Ellers blive man nødt til at efterlade alt det, som man har opbygget i Hamborg. Så jeg krydser fingre, og håber at I kære læsere vil gøre det samme! :’)

Dårlig start på en forlænget weekend

i'm Sad Smiley

I går skrev et indlæg om besøget hos Vineyard med mine kollegaer. Det hele var selvfølgelig rigtig hyggeligt. Men i dag skete der noget uventet. Det var ligesom alle andre dage, hvor man mødte op på arbejdet. Jeg fik hilst på mine kollegaer, og så satte jeg mig ellers foran computeren… Som jeg altid gør… I en time havde jeg siddet og arbejdet, og jeg bemærkede, at min chef tog fat i 2 kollegaer. De var så væk i ca. 20 min., og min chef beder os alle om at gå hen til konferencerummet. Jeg regnede med, at det var positivt. Men det var det så ikke. Da de 2 kollegaer kommer tilbage, ser vi alle forundrende på de 2 kollegaer. Begge havde tåre i øjnene, og det var bestemt ikke glædeståre. Vi gik derfor hen til konferencerummet helt uvidende om, hvad der skulle.

Jeg ankom til konferencerummet, og hele teamet sad der med blanke ansigter. De var lige så uvidende om alt, som jeg var. Jeg får sat mig ned, og jeg får øje på min chef. Hun var slet ikke glad overhovedet. Hun var nu nærmere ked af. Vi sad alle og var bumstille… Indtil hun fik åbnet munden. Noget af det første var, at vores firma havde nogle problemer med pengene, (mit hjerte begyndte at banke vildt). Men der sagde hun så, at de blev nødt til at fyre de 2 kollegaer, samt 2 andre (begge var ret så dovne). Det gjorde så ondt.

Man sidder lige pludselig det ene øjeblik og er helt glad. Det andet øjeblik sidder hele kontoret i sorg. Den ene har arbejdet her i 4 år, og hun har været med til at bygge vores internationale hold op. Den anden har også været her i over et år. Og så er der mig, som først startede i august 2014. Man får virkelig den følelse af, at man er en familie. De bliver jo dine nærmeste venner.

Så al det sjove, som jeg regnede med at have i aften med kollegaerne, er selvfølgelig blevet aflyst. Men ja, jeg er så ikke blevet fyret, hvilket jeg finder godt. Men det er stadig sørgeligt for de andre…

Stop nu for fanden med de læber ligesom en Kardashian!

Nu må I lige tage jer sammen. Ja, jeg undskylder for at komme bombarderende lige pludselig på bloggen, når jeg nu har været væk i så lang tid. Men i mellemtiden har man hørt meget om hende der Kylie Jenner, samt hendes læber. Undskyld mig, men det der… Hvorfor hulen skal man nu have store, fyldige læber? Kan man ikke bare være tilfreds med, hvordan man ser ud? Alle de realityshows  som kører på TV pt. omkring folk, som kun vil gøre det for opmærksomhed… Det er til at brække sig over!

26233C9200000578-2971471-image-a-94_1425011952585

Hvad sker der så for, at unge så vil prøve at få store læber ved hjælp af et læbeforstørrende produkt? CandyLipz

user_450

Ej, stop nu. Det er da klart, at generationen er ved at blive hjernevasket. Hvad man ikke vil gøre for at “forbedre” sit udseende. Ej men hold nu kæft. Tag nu lige en pause, og kig væk fra det spejl! Hver enkelte individ er skønne, som de er. Det kan godt være, at man kan se alle fejlene ved sig selv i det spejl. Men det er ikke ligefrem sådan, at alle omkring dig ser de fejl. De fejl kan nemt være perfekte for andre. Alle går rundt med noget, som de hader ved deres krop, og jeg indrømmer gerne selv, at jeg har nogle ting, som jeg hader. Men ved I hvad? Folk elsker mig. De elsker mig ikke for, at jeg har et lille bildæk, store flodhestelår, kinder som en ballon. De elsker mig for den jeg er. Men jeg bliver ret så sur, når jeg ser unge og såmænd også voksne, som med glæde vil købe et produkt, hvor de med glæde vil “suge” sig til større læber. Stop jer selv tak! Det der kan umuligt være sundt…2623227C00000578-2971471-image-a-73_1425010064288

Usynlig nabostrid

Catch_cats_3

Det er egentlig noget tid siden, at jeg har fået skrevet lidt på bloggen. Og det undskylder jeg for. Men jeg fik i sidste uge sendt et brev afted til ejeren af lejligheden, hvor der var blevet stemplet “Amtsgericht”, som vist nok er Amt/Distrikt domstolen. Jeg fik så sendt brevet afsted til ejeren, som på nuværende tidspunkt bor i München. Ejeren har gjort det på den måde, at han har stillet en lejlighed til rådighed til 2 personer. Så han tjener nok en skilling på det.

Jeg blev her i fredags ringet op af ejeren af den lejlighed, som jeg deler med en tysker. Samtalen startede egentlig fint nok med det sædvanlige med, hvordan går det… Hvordan er Hamborg og bla bla bla. Men så blev samtalen lidt mere alvorlig end som så. Han nævnte lige pludselig, at der var adskillige ting, som vi skulle tage hensyn til. Nej, det var nu mere alvorlige ting.

Jeg regnede med, at jeg skulle blive boende til slutninge af juli 2015. Men det er så blevet lavet om. Og det skyldes desværre vores kære naboer, som jeg ellers er blevet så gode venner med. Det som de havde klaget over er blandt andet dette fra perioden september 2014:

1. For meget larm både dag og nat

Ok, jeg undrer mig sandelig over, hvad det er for noget larm vi taler om. Hvis jeg laver mad kl. 22-01 om natten, så må de altså tage sig sammen. Jeg står i mit køkken, og jeg kommer desværre så sent hjem, at det ikke er muligt for mig at lave mad noget tidligere. Væggene (især i køkkenet) er så tynde, at man nærmest kan høre, hver eneste samtale i de forskellige rum. Hvis de har klaget over mig, så synes jeg da godt nok, at de skal tag sig sammen. Men jeg fik egentlig at vide, at meste af larmen er blevet foretaget i perioden september-december 2014, hvor min tidligere russiske roommate boede her. Hun var nu altid så glad for heavy metal, at hun altid hoppede rundt. Så det forklarer nok en del.

2. Kommer altid sent hjem

Siden hvornår er der blevet lavet en regel om, hvornår man må komme hjem??? Vi taler her om byture. Jeg er også selv kommet sent hjem fra butyre, men i det mindste lukker jeg da hoveddøren stille og roligt, da jeg er ædru nok til at tænke på andre. Men jeg giver dem da muligvis ret, at min nuværende roommate kan larme en del, når hun kommer hjem fra en bytur. Men alligevel. Jeg synes da næsten, at det er for underligt.

3. 3 navne i stedet for 2 navne ved hoveddør/postkasse

Denne forstår jeg lidt. Og jeg har så også selv været irriteret over den. Men før jeg flyttede til var der 2 navne. Ejeren og så den anden person, som tidligere boede der. Mens min russiske roommate boede der, så var det kun hendes og ejerens navn, som var til stede. Var mit der, selv om jeg boede der? Næh nej, for man måtte ikke have 2 navne, og derfor ville ejeren have at min navn kun, var på postkassen (hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne modtage mine pakker adskillige gange). Nu har jeg så den tyske roommate, som har fået det lavet om. Nu er der hele 3 navne. Ejerens, tyskeren og mit navn. Der har åbenbart været klager fra naboer om det, og nu skal jeg ændre det? Det giver ingen mening, for jeg har ingen anelse om, hvem jeg skal kontakte.

Men alt i alt, så har dette resulteret i, at jeg bliver nødt til at flytte ud her i slutningen af maj, i stedet for slutningen af juli. Jeg synes ikke det er slemt, men alligevel er det da irriterende, at man lige pludselig skal til at finde et nyt sted for 2 måneder… Grrr… Og endnu en irriterende ting er, at ejeren åbenbart har modtaget klagerne siden oktober, men har ikke valgt at fortælle os noget som helst. Derfor syne sjeg da også, at det er svært at ændre på noget, når man er helt uvidende om det.

Men sådan er det. Sket er sket… Naboer. De kan sandelig være en pestilens af og til, når de er sådan nogle gnavpotter.