I’m still alive

11938035_1021405524556508_210894222_n

Jeg har ikke opdateret noget på bloggen i godt og vel 25 dage, eller der omkring. Det undskylder jeg. Jeg har nemlig haft en hektisk måned før studiestart.Jeg havde nemlig ikke nogen form for wifi fra d. 1. september til og med. d. 14. september. Jeg endte med at skulle starte i Flensborg, og studerer officielt på Sønderborg og Flensborg Uni. Det er nu ret fedt. Men det vil jeg fortælle mere om senere.

Lige nu er jeg i gang med at lave om på designet (igen), før jeg begynder på noget. Derefter vil jeg fortælle om nogle af de ting, som der er sket i løbet af september måned. Og så starter bloggen lige så stille op igen, da jeg lige skulle ind i det igen 🙂

Related Post

Hvis hun er for tyk, så er jeg en orangutang!

10349908-asdsa

I dag stødte jeg på en artikel på BT omkring en 19-årig svensk pige. Hun er blevet fortalt af modeindustrien, at hun er for tyk. Så sidder man lige og kigger på en selv. Jeg ligner sgu da en orangutang eller noget i forhold til hende. Hun har lavet en video, som jeg synes, I bør se. Hun siger blandt andet i hendes video, at modelbureauer stempler hendes bagdel som værende for stor, og hofterne er for bredde. Taget i betragtning af at hendes BMI ligger på 17,5. som er kategoriseret som undervægtig, så er hun åbenbart for tyk. Men nu kommer diskussionen så. Er hun så for tynd eller for tyk? I mine øjne er hun tilpas, da jeg heller ikke være en af de dømmende. Der findes bare mennesker, som er relativ tynde fra naturens side. Men alligevel, så synes jeg at modeindustrien er ved at tage overhånd over kropsidealer. Nu må de tage og stoppe sig selv. Hun er helt seriøst kun 19 år gammel og får at vide, at hun er for tyk. Nu må de tage sig sammen…

Related Post

Tips til at styre økonomien og spare penge!

Nu hvor jeg starter på en videregående uddannelse, får jeg 5.903 kr. som udeboende studerende over 20 år. For andre er det lidt, men for mig er egentlig tilpas. Da jeg var på praktik i Hamborg, fik jeg kun 650€ (ca. 4.800 kr.) før skat. Det er så 1.000 kr. til forskel. Men jeg fik styr over min økonomi, da jeg lagde et budget for hver måned, og brugte bl.a. rabatkoder til online shops og supermarkeder. Derfor vil jeg gerne dele ud af nogle af mine erfaringer.

Før du laver budgettet

Der er mange ting, som man skal tænke på, før man laver et budget. Der er alle de væsentlige ting, som altid eller ofte er der som studerende:

  • Husleje
  • Mad
  • Mobil/Internet
  • Licens
  • Tøj
  • Bytur
  • Fritidsaktiviteter
  • Skønhedspleje
  • ….

Så før du går i gang, vil jeg foreslå, at du laver en madplan (med priser), så du får en idé over, hvor meget du vil sætte af til det. Ellers skal du til at igang med at lave research over priser på mobil, internet, husleje, strøm, varme m.m.

Lav et overskueligt budget

Som studerende har du ikke alverdens penge at gøre godt med. Du kan selvfølgelig få et job ved siden af. Men det ville stadig være en god at have et overblik. Jeg lavede mit eget budget, hvor jeg satte en grænse. Det første billede er, hvor jeg satte udgifterne ind dag for dag. Derefter blev alt data sat ind på regneark 2 via formler.

Budget_1

Regneark 1

Budget_2

Regneark 2

  • Lav det overskueligt
  • Sæt gerne en visuel oversigt over din udgifter (lige som på regneark 1). Så får du et billede af, hvor du har flest udgifter.
  • Sæt en grænse på forhånd!
  • Vær realistisk, når du sætter dine grænser!
  • Sæt penge af til pludselige opståede udgifter (og der menes ikke fester, alkohol… Men nødvendige sager)
  • Sæt udgifterne op som faste og varierende (jeg ved godt, at jeg har skrevet omkostninger).
  • Hvis du har lyst til at lave noget lignende min, så lav det i 2 regnearks. Dermed kan du lave formler i regneark 2 (selve budgettet), og behøver derfor kun at lave skabelonen 1 gang.
  • Hvis I gerne vil have hjælp til at sætte noget op, så kan I bare spørge. De er ellers så simple at lave 🙂

Rabatkoder online og i butikker

Tro det eller lad være. Rabatter er sindssyg vigtige, hvis man ikke har verdens største økonomi. 5 %, 10 %, mere eller mindre kan gøre en stor forskel. På en side som for eksempel Studiz, kan du få rabatter til rimlige mange kategorier. Og hvis du klikker på en rabatkode eller lignende for en hjemmeside, så er der også oplyst, om det er muligt at spare mere med studiekortet.

Budget_4

 

Tilbudsaviser

Hold øje med forskellige tilbud. Dette involverer mad, pleje, elektronik, creme, makeup osv. For eksempel, hvis din ynglings tandpasta koster 20 kr. på tilbud i stedet for 30 kr., tag dog og køb 2 af dem. Så har du i længden mere til færre penge.

Lav en madplan 1 uge ad gangen

For at få det til at fungere, så bliver du nødt til at lave en madplan. Det kan være irriterende at skulle planlægge en hel uge. Til gengæld sparer du meget ved det, da du er i stand til at beregne, hvor mange penge du vil bruge på 1 uge.

Lav en indkøbsliste

Budget_5

Du undgår de såkaldte impulskøb. Du fristes ofte til at købe varer, som du slet ikke har brug for. Når du har en liste, er det lettere at holde dig til den.

Køb mad på tilbud (og put det i fryseren)

Hvis du går meget op i sundhed, så ved du allerede, at det kan koste kassen som studerende. Derfor vil jeg foreslå, at du holder øje med tilbudsaviserne. Af og til kan man købe kylling osv. i store mængder til ingen penge. Derfor kan du købe en del og fryse det ned. Denne gruppe på facebook “UGENS TILBUD PÅ SUNDE VARER” slår altid gode tilbud op på siden. Der kan man personligt skrive et opslag, hvis man har set nogle gode tilbud fra alverdens supermarkeder i Danmark. Den kan i hvert fald anbefales 🙂

Køb ind om morgenen eller kort før lukketid

Supermarkederne har altid produkter stående, som er ved at nå den sidste salgsdato. Derfor kan du være heldig, at der er kød eller lignende, hvor der er 20 – 50 % rabat. Og hvis det, så frys dem ned med det samme, og brug det til senere.

Gå ALDRIG på indkøb med tom mave!

chocolate-567234_640

Dette er endnu en fælde, når man er ude at handle ind. Det kan godt være, at du har en indkøbsliste, men sulten kan ødelægge det. Vi fristes med vores øjne og næse. Og hvis vi i forvejen er lidt småsultne, så kan fristelsen for en lille snack være svært at modstå.

Lav dobbelportioner

Jeg taler ikke kun om at lave en omgang pasta med kødsovs til 4 dage. Hvis du laver en ny ret hver dag, er det både tidskrævende, og det kan ende med madspild. Derfor lav en større portion, som du kan varme op dagen efter eller tage med som madpakke.

Lad pengene blive hjemme

savings-box-161876_640

 

 

Hvis du virkelig gerne vil spare, så lad være med at tage kontanter med i skolen, på arbejdet eller lignende. Af og til, så har jeg ikke engang mit kort med, vis jeg ved, at jeg ikke skal købe noget. Fristelsen for at købe en lille snack kan sagtens komme, hvis der er en kantine tilstede. Så hellere få fat i en sparegris og læg dine penge der i. Til sidst kan du jo smide småmønter i banken.

Køb brugt

recycle-15172_640

 

Det er sjovt at høre fra studerende om deres pengeproblemer. Samtidig går de rundt med den nyeste Chanel taske, Tom Hilfiger ur. Ved I hvor mange penge, I kan spare på genbrug? Jeg indrømmer gerne, at noget af mit tøj er fra genbrug. Tøjet fejler jo ingenting, og man støtter også noget godt. Ikke nok med det, så har de også meget andet, som du måske kunne drage nytte af. En mands affald er en anden mands guld!

 

Jeg håber, at I kan bruge nogle af mine tips, eller bare overvejer, hvad I laver. Selv de små ting kan gøre en forskel! Hvad gør I ellers for at spare penge? Hvis I har andre metoder til at spare og holde styr på økonomien, så må i gerne skrive en kommentar! 🙂

Related Post

Jeg fik min ønskede studieplads i Flensborg/Sønderborg!

SPRØK

Hold kæft, hvor er jeg glad i dag. Og nu skal jeg fortælle jer hvorfor!

Som alle andre skulle man ansøge om studieplads inden d. 5. juli, og det gjorde jeg så. Jeg havde for inden i flere måneder forsøgt at få en studieplads i Hamborg, men det gik desværre ikke. Synderknust indså jeg, at det så blev en studieplads i Danmark. I hovedet havde jeg kun et billede af, at det skulle være en international linje. Derfor valgte jeg BSc in Economics and Business Administration – International Economics and Business Relationships (English)i Sønderborg. Jeg skrev også lidt om det i indlægget Hamborg eller Sønderborg. Men jeg tror godt og vel omkring d. 15. juli kom der et eller andet frem vedrørende Flensborg. Jeg havde allerede kigget på Flensborg, men det var som en tysk ansøgende. på en eller anden måde kom jeg fra Flensburg Universitets hjemmeside til SDU’s hjemmeside. Der fandt jeg en linje, som hed BA int./SPRØK (Sønderborg/Flensborg). Jeg tænkte bare “fuuuuck det der..” Så jeg har så i løbet af 3 uger holdt mig opdateret og vurderet chancen for at komme ind via en ledig plads. Jeg vidste, at mine chancer var gode, på grund af mine karakterer og af antal ansøgende fra sidste år.

I 2014 så det sådan her ud for SPRØK:

  • Studiepladser: Fri adgang
  • Antal ansøgende 1. prio: 39
  • Antal optagne 1. prio: 34

Tal offentliggjort den 30. juli 2015 vedrørende antal ansøgende og optagne:

  • Studiepladser: 86
  • Antal ansøgende 1. prio: 25
  • Antal optagne 1. prop: 24

 

Så på grund af dette, kunne jeg selvfølgelig godt regne ud, at jeg ikke skulle kæmpe om at få en af de 61 pladser. Men det hele har godt nok også kun været held. Men statistisk set er de humanistiske fag på SDU faldet med 1 %. Personligt skal jeg kun være glad for, at lige præcis denne plads ikke er særlig interessant for mange 🙂

Related Post

Nyt design! Efter at have lavet ged i HTML & CSS

design_layoutEfter noget tid, så syntes jeg lige, at jeg skulle have et andet design på bloggen. Jeg er mere til den simple stil. Så det nuværende resultat er jeg tilfreds med.

Men hold da op, hvor var det godt nok en kamp at nå derhen til. Hvis I sidder og leger med HTML og alt det fis, så kender I det måske. Jeg sad i gå og ville så fjerne titlen og tagline, så jeg kunne erstatte det med et billede som header. Jeg tilføjede dermed HTML koden til header.php, og begyndte derefter at redigere fra CSS filen. I næsten 2 timer kunne jeg ikke få det til at virke, og jeg var ved at flå håret ud af min hovedbund. Jeg går så tilbage til header.php igen, og opdager så, at der slet ikke var nogen HTML kode… Jeg formåede at tilføje den til header-widget i stedet. Så min tid med CSS har egentlig kun været spildt. Ej, hvor dejligt. Jamen, så har man da lært noget nyt.

Så jeg er gået fra det første design til det, som I ellers også kan se på siden…

design_layout2

Jeg er indtil videre godt tilfreds, men jeg skal stadig have justeret en del ting. Jeg elsker at lege med CSS 🙂

Men budskabet i dette er……. Altid tjek, hvad du har gang i! xD

Related Post

Ure alle vegne!

DSCF0962

Jeg bestilte de to ure for 2 måneder siden via amazon.com. Personligt er jeg nu glade for dem, men… Det der med at købe et ur til 5€. pr. stk. holder nu heller ikke i længden. Det ene ur er altid 30 min bagefter. Det andet ur går fra hinanden. Det eneste jeg er vild med er egentlig detaljerne. Og nu har jeg båret dem i noget tid, og jeg er egentlig glad for at gå rundt med ur. Så nu overvejer jeg også at købe et ur af god kvalitet.

Man kan blandt andet få ure via uniwatches.dk. De har egentlig en god oversigt over mange af de kendte mærker, såsom Bering, Daniel Wellington, Bruno Banani, Diesel, Skagen osv… Man kan også være heldig at få ure på tilbud. Der er nærmest rabat ved mindst et ur for hvert mærke!

ure3

Personligt synes jeg helt vildt godt om disse, og mange andre. Jeg kunne sidde og se på ure hele dagen! Og sjovt nok har jeg aldrig nogensinde i hele mit liv. Nu kan jeg næsten ikke undvære at gå rundt med et.

Sponsoreret indlæg i samarbejde med uniwatches

Related Post

I’ll never understand fashion…

Haha, jeg så dette youtube-klip på Stern.de omkring børn, som skulle give deres mening til kende vedrørerende modebilleder. Jeg indrømmer gerne, at mange af de billeder, som er rundt omkring ikke rigtig giver nogen mening. Altså c’mon…. Billedet, hvor en dame sidder på toiletbrættet iført modetøj… Naja, velkommen til den mærkelige modeverden. Selvfølgelig skal der da være plads til, at man kan udtrykke sig selv.

Related Post

Proteinkugler af vanilje, jordbær, kokos

image

Fedt! Her for noget tid siden fik jeg prøvet en opskrift, som jeg fandt via denne blog. De er helt vildt lækre og er virkelig nogle proteinbomber. De kan dog være lidt søde i det, og det tager også noget tid at lave dem. Men her kommer opskriften:

6 stk. jordbær/kokos proteinkugler

  • 50g whey vanilje protein
  • 30g kokosmel
  • 2 spsk most banan
  • 5g flydende sødestof
  • 1g vanilje ekstrakt (flydende eller pulver er lige meget)
    6 friske jordbær
  • 40-50g Stevia hvid chokolade (det kan også være mørkt chokolade. Eller enkelt kokos, nødder. Der er mange muligheder)
  1. Mix alle ingredienser sammen
  2. Når dejen er fast, del dejen i 6 stykker og rul dem runde. Derefter mas dem flade (anbefaler, at man gøre hænderne en smule våde, da det klistrer)
  3. Læg et jordbær i midten af dejen og rul dejen om jordbæret.
  4. Stil dem på en tallerken og stil dem i fryseren 10-15 min.
  5. I mellemtiden smelt chokoladen eller forbered kokos, nødder eller hvad du nu har lyst til.
  6. Tag kuglerne ud af fryseren og rul dem i chokoladen, kokos, nødder…
  7. Stil kuglerne i fryseren 10-15 min.

De bør opbevares i køleskabet, hvis du vil gemme dem til senere.
De mætter godt, men er til gengæld sindssyge lækre.

Guten Appetit 😉

Related Post

Motionafhængig – hvorfor?

Det er rent faktisk lidt sjovt at gå igennem nogle af de kladder, som man har liggende. Dette indlæg er oprindeligt blevet skrevet d. 21.02.2015. Sjovt nok er det dagen før jeg overhovedet mødte min elskede kæreste, som fik vendt nedturen til optur!

DSCF0843

Mens jeg var på det her skoleophold i Danmark, så havde jeg desværre ikke mulighed for at dyrke sport på samme måde, som jeg gør i Hamborg. I Hamborg dyrker jeg sport mindst 4 gange i ugen, end når man bor ude på landet i Danmark, så er der bare ikke så meget at lave. Og tænk engang, at jeg kun var der i 7 dage. Men jeg syntes egentlig, at der noget anderledes. Bare det at jeg ikke dyrkede sport, havde gjort noget ved mig. Der var selvfølgelig nogle ændringer ved min krop fysisk. Men mest af alt, så gør det også noget ved mig psykisk.

Jeg kan huske, at jeg sad i toget på vej tilbage til Hamburg. Der var selvfølgelig god musik til turen, så man ikke skulle kede sig for meget. Men ved at skulle bruge lidt over 3 timer på at rejse med toget, så får man nogle tanker i gang. Det er hverken positive eller negative tanker. Det har mere været ærindringer, som havde gjort noget ved mig. Jeg sad længe og tænke meget igennem. Alle ser mig som en glad, livlig, energisk person, men er jeg lykkelig? Ja, det er jeg, når jeg dyrker sport. Det at kunne bruge kroppen hele tiden. Det gør mig så glad.

Men nu prøvede jeg at holde mig fra sport i en uge, og der kom gang i tankerne. Sjovt nok, så var tankerne egentlig meget af de samme, som førhen. Men den store forskel her var følelserne. Jeg havde de former for følelser, som jeg normalt aldrig plejer at have. Mit hjerte sad nærmest helt oppe i halsen, på grund af sorg og glæde. For jeg er simpelthen blevet skuffet af så mange folk, at man skulle tro, at det var løgn. Inderst inde tror jeg egentlig ikke, at folk ved det. For jeg er åbenbart ret god til at skjule det bag de mange falske smil. Inderst inde, så er der rent faktisk en pige, som af og til bare ønsker at anerkendt og respekteret. Jeg har nu været i Hamborg i et halvt år, og der har simpelthen været så mange ting, som jeg ville ønske, aldrig var sket!

Sport er min medicin mod al det onde. Jeg glemmer, hvad der er sket, og udtrykker det gennem sporten.

Ja ok, jeg vil sige, at der er en kæmpe forskel nu godt og vel 5 måneder efter. Jeg har de bedste omkring mig, og jeg har folk som bakker mig op hele tiden. Jeg har næsten ikke dyrket sport i de 5 måneder på grund af, at afhængigheden forårsagede mine akillessenebetændelser. Så via denne lange pause har jeg fundet ud af, at sport er mit drug. Dog vil jeg indrømme, at det gjorde en smule ondt at læse dette igennem. Det har jo også været en lang oplevelse igennem mit ophold i Hamborg.

Hehe, og en sjov detalje. Jeg starter så på fitness igen, men denne gang kan jeg dog tænke klart og ved, hvor mine grænser er.

Related Post

Et skønt besøg ved Borgweg Stadtparksee

DSCF0789

Jeg har været der før, men jeg tog lige et smut forbi i dag. Det er allerede op imod de 27 grader, og det er skønt. Men desværre kunne jeg ikke være der al for længe, da jeg satser på at få startet på fitness igen. Hvis nogle af jer bor eller besøger Hamborg i noget tid i sommertiden, så kan det virkelig anbefales. Og ikke mindst, så kan du også bruge kajak, kano, cykelbåde og meget mere. Det er en lille del af Alster, og der er friluftsbad (det koster til gengæld penge) og så er der det helt offentlige (der hvor både og alt muligt andet kan ses på billederne).

DSCF0786DSCF0788DSCF078211739527_999544810075913_1540993408_n11736901_999544806742580_1032130044_nOg så skal der jo også lige være tid til at læse noget tysk.

Related Post

1 2 3 4 6