Mit “nye” værelse (WG-Zimmer)

Som nogen nok ved, så blev jeg smidt ud af den forrige lejlighed, og har derfor brugt noget tid på at finde et nyt sted. Jeg er nu flyttet til et lille kvarter, som egentlig ikke er så langt fra det område, hvor jeg førhen boede ved. Jeg flyttede oprindeligt in d. 1. juni 2015.

Sådan her ser noget af lejligheden ud. Det er nu en lidt spøjs indretning. Men ok, det er ikke min lejlighed, og jeg bor sammen med en mor og hendes søn. Billeder er godt nok taget den dag, jeg flyttede ind. Så jeg beklager meget fod rodet på de billeder, som er mit værelse. De første 3 billeder er køkkenet. Og de andre billeder med lignende orange farver et mit værelse (som jeg alligevel snart skal flytte ud af om 2 uger)

DSCF0455DSCF0460DSCF0461DSCF0457DSCF0451DSCF0452DSCF0454DSCF0462DSCF0466Jeg vil nu selv indrømme, at det næsten ser ud som om en bombe er sprunget.

Related Post

Hamborg eller Sønderborg?

Hamborg eller Sønderborg

Som alle andre er det jo vigtigt at få en uddannelse. Jeg har nu været i Hamborg næsten en år, og det gør mig egentlig kun ked af det. Bare tanken om det eller rettere sagt ved at skrive dette, får mig til at græde. Hamborg er virkelig en fed by at være i, og derfor så gør det mig også ondt, at jeg muligvis ryger tilbage til Danmark.

Der gik ged i den i forhold til at søge om studieplads i Hamborg. Så det eneste alternativ, hvor jeg så det som sikkert, var at søge om en studieplads i Danmark. Der er mit valg allerede Sønderborg, idet jeg har en stor interesse for det internationale marked. Og der er det jo perfekt, at de har Business Administration (Erhvervsøkonomi). Der er fokus på handel mellem Danmark og Tyskland, men selvfølgelig også i store internationale perspektiver.

MEN! – Til gengæld har jeg fået kontakt med et dansk firma, som er beliggende i Hamborg. Måske eller måske ikke er man heldig at kunne få et job. Men det skal ikke være et hvilket som helst job. De har desværre ikke svaret på min email endnu vedrørende et møde om muligt Dual-Studium (ligesom HA, hvor man arbejder og studerer samtidig). Så jeg glæææder mig sindssyg meget til at få svar fra dem.

Ellers blive man nødt til at efterlade alt det, som man har opbygget i Hamborg. Så jeg krydser fingre, og håber at I kære læsere vil gøre det samme! :’)

Related Post

Hafengeburtstag 8.-10. maj Hamborg

Haha, jeg er allerede al for mange dage bagud, og snart bliver det vel også til måneder. Men jeg var så til den såkaldte Hafengeburtstag (havnefødselsdag) i Hamborg, som ligger ved Landungsbrücken. Men der er altid en Hafengeburtstag hvert år, hvor man kan opleve lidt af hvert.Der var både musik (forskellige tribuner), skibsparader, fyrværkeri og meget mere fordelt på over 3 dage. Men jeg var der så kun om lørdagen.

DSCF0369

DSCF0404

Festival/tribuner og Mark Forster!

Der var forskelilge tribuner, og jeg var vist nok kun ved to af dem. Den helt store og så en mindre, som beskæftigede sig meget med rock-/heavy genrene (der var jeg fan). Men jeg er også fan af Mark Forster, men ham vælger jeg at skrive om i et andet indlæg (muligvis det næste).

DSCF0381

Skibsparade (som jeg desværre ikke så, øv!)

De har en tradition for at have skibsparader hvert år. Der er altid en Einlauf- og Auslaufparade. Idet jeg ikke selv var til stede, så har de via deres officielle Hafengeburtstag 2015 side lagt videoer og billeder op fra paraderne. Men denne video er vist fra d. 8. maj, altså introparaden eller, hvad man nu lige skal sige.

Ellers er der også mange andre billeder fra samme side

Hafengeburtstag 2014 Wasserprogramm

Hafengeburtstag 2014 Wasserprogramm Auslaufparade

Hafengeburtstag 2013 Wasserprogramm

Einlaufparade Rickmer Rickmers und Gorch Fock 824. Hamburger Hafengeburtstag Ökumenischer Gottesdienst im Michel Eröffnung auf der Rickmer Rickmers und Einlaufparade am 9.5.2013

Og selvfølgelig fyrværkeri!

Det er noget, som altid skal være til stede.

DSCF0400

DSCF0401

Og en sjov note, jeg fik Dänische Soße/Sauce, som går under navnet Remoulade i Danmark (de tyskere er lidt mystiske af og til).

Related Post

Nye øreringe + rabatkode

DSCF0735

Nu er bloggen næsten på plads, men jeg kan allerede nu begynde at skrive indlæg på bloggen. I går modtog jeg den fineste pakke fra jewelier.dk. Og jeg er allerede glad for indholdet! På billedet kan man se Zoey Shine øreringene fra deres Janner Jewellery kollektion. De er af rustfrit stål, så nu slipper jeg da for at få betændelse. Jeg plejer normalt kun at gå rundt med smykker, som har det med at ruste. Men jeg er egentlig meget tilfreds med dem. Jeg er vild med øreringe, som sparkler og har vedhæng. De er simple i designet, og jeg kommer klart til at bruge dem fremover.

Og jeg lovede forresten en rabatkode. Koden er markeret med rød, og giver 10 % rabat på alle smykker på shoppen. Det eneste der kræves er, at koden benyttes inden d. 30. juni 2015

RABATKODE: juni2015

DSCF0741

Sponsoreret – indlægget er lavet i samarbejde med jewelier.dk

Related Post

Back on track! Velkommen til en selvstændig blog!

homer-simpson

I’m back on track! Efter at have været igang med at flytte denne blog fra Bloggersdelight til one.com, så vil jeg gerne indrømme, at det ikke har været en dans på roser. Jeg regnede med, at det ville være lettere. Men man skulle lige tage højde for, at det ikke var muligt at overføre det hele… Nåh ja, det er vel lige meget.

Men nu kan jeg endelig komme igang igen! Selvfølgelig mangler der stadig nogle ting, som skal sættes op først (det kan altid ordnes senere)

Så I morgen kommer der et fint indlæg!

Mojn så længe! 🙂

Related Post

Jeg er lidt bagud med det her blogging

Som overskriften selv fortæller, så er jeg vist langt bagud med det her blogging halløj. Jeg har simpelthen haft så meget at se til, og der ligger en del halvfærdige indlæg omkring Hamborg. Det er så lidt øv, at jeg ikke har fået offentliggjort/skrevet noget færdigt. Men det skal nok komme med tiden.

doh

og… BLOGGEN FLYTTER FRA BLOGGSERSDELIGHT = FRIHED! Jeg glæder mig, da jeg er dødtræt af, at man ikke kan gøre noget som helst med html, php, css, hvilket jeg er helt nørdet med. Jeg beholder selvfølgelig domænet, men med et helt andet design, hvilket bliver spændende at lege med. For eksempel sidder jeg også leger med denne blog.

Men jeg kan da lige nævne nogle af de ting, som jeg kommer til at skrive om!

  • Hafengeburtstag i Hamborg (Landungsbrücken)
  • Min tur til Bremen (på grund af TestDaf hvilket er en sprogtest, som giver adgang til universiteter inden for det gældende sprog)
  • Mit nye værelse, som har den bedste placering i forhold til indkøb, arbejde, offentlig transport.
  • Camping i Markgrafenheide (som ellers var en halv måned siden)
  • Kopfhörerparty? Måske, der kommer endnu en her d. 3. juli
  • Min tur i Danmark (skal på skoleophold i næste uge. Den bliver nok ikke vildt spændende)
  • Vedrørende træning (som jeg først startede på i torsdags)
  • Måske noget vedrørende fordele/ulemper ved et udlandsophold

 

Generelt har jeg for mange ideer/oplevelser, som jeg gerne vil skrive om. Men der kommer mere endnu. Og det vigtigste punkt for mig er, om jeg måske skal beslutte mig for, om jeg skal skrive på dank, engelsk eller begge dele i fremtiden? Jeg har mange udenlandske kollegaer og venner, som også har interesse. Og alle ved at Google Translate ikke er vejen frem 😀

Related Post

Tid til at finde et hjem i Hamborg

Jeg er muligvis den dårligste til at opdatere en blog. Haha, jamen ok. Nogle folk har også al for mange planer, så der ikke er tid nok til at opdatere vedrørende begivenheder her i Hamborg. Men det vil jeg så gøre klart nu. Alle blogindlæg bliver sandsynligvis skrevet op til en uge efter, at den reelle begivenhed er sket.

Men nu er jeg blevet tvunget til at bruge noget af min tid til at finde et nyt værelse, da jeg flytter ud i slutningen af maj. Når jeg taler med mange vedrørende værelser og lidt af hvert, så siger alle, at det er virkelig svært i Hamborg. Der er mange tilflyttere, og der er mange, som kommer fra udlandet (jeg er vist også selv skyldig på det punkt).

Men jeg har benyttet mig af min gode gamle side wg-gesucht.de, hvor der så er en masse private folk, som søger/tilbyder et værelse. Det fungerer egentlig lidt ligesom den danske findaroommate.dk portal. Så der i hvert fald blevet sendt nogle e-mails ud. Men ellers så har jeg benyttet mig af en side, som hedder “Wohnungsbörse Hamburg” på Facebook, hvor jeg egentlig fik succes. Jeg endte med at skrive følgende (jeg undskylder for tyske, grammatiske fejl. Var for doven til at sætte mig ind i det). Men ved at skrive dette, fik jeg allerede 2 tilbud i løbet af 5 minutter. Så jeg klager ikke, og får så et værelse, som kun ligger 500m fra, hvor jeg bor nu. Yay! 😀

Hallo Leute, ich heiße Isabel und bin aus Dänemark (deswegen bedauer ich sehr für mein Deutsch). Ich wohne schon hier in Hamburg, aber meinen jetztige Mietvertrag läuft am 31. Mai aus, und deswegen suche ich dringend ein Zimmer für 2 Monate (1.06.15 – 31.07.15).
Ich habe nicht viele Kriterien, nur das die max. Miete ist 350 €, und biete ein Ort, wo es gibt viele Öffentlicheverkehr Möglichkeiten. Am besten Zentrum, aber ich bin ein Fan von Altona, Winterhude, Wandsbek, Horn etc 😀 Ich habe schon mit anderen Leuten zusammen gewohnt, und es hat mit alle geklappt.
Ein Besichtigungstermin wäre nicht ein Problem.
Viele Grüße, Isabel 😀

Altså hvis der er nogle, som har lyst til at flytte til Hamborg, München, Berlin eller hvad ved jeg, så er det virkelig værd at søge efter et WG-Zimmer. Man får så meget ud af, at bo sammen med andre, som man slet ikke kender. Man lærer om deres kultur, vaner, og de kender til alt i byen (de fleste af dem), så de kan da vise dig rundt, hvis det skulle være det. Og så lærer man også tysk på en helt anden måde, da man bruger det hele tiden i hverdagen 😀 Og man møder måske også andre kulturer. Her et billede af jeg og min tidligere russiske room mate, som jeg savner helt vildt.

WP_001525

Billedet er vist nok fra august-september 2014

Related Post

Jeg har løjet vedrørende projekt “FIT”

Ih guder altså. Jeg vil vædde med, at jeg ikke er den eneste, som har prøvet dette før. Denne gang bliver jeg simpelthen nødt til at gøre noget ved det her. Jeg blev slet ikke FIT i marts måned! Oh well, så er der jo altid næste måned (men det er det, som man altid plejer at sige). Jeg har nærmest løjet over for jer kære læsere. Men jeg vil gerne indrømme, at jeg nok mest af alt har løjet over for mig selv.

På nuværende tidspunkt dyrker jeg ikke sport mere. Det eneste, som jeg gør af fysisk aktivitet er desværre at gå max 3 km om dagen (metroen er så fandens irriterende, når man gerne vil bevæge sig noget mere). Volleyball er et no go. Er blevet rådet til at droppe al fysisk aktivitet, hvor der kræves bevægelser ud fra reaktion/refleks. Så det eneste der er tilbage er typisk fitness. I mit tilfælde – hjemmetræning. Jeg kan mærke, at min krop er ved at blive doven. Mangel på aktivitet har gjort den lud doven, hvilket gør mig ked af det. Jeg er gået fra at være den aktive person, til at være en af dem, som jeg altid plejer at motivere. Så nu skal det hele vendes om. Denne gang er jeg i gang med at planlægge det hele forfra.

DSCF0337

Så nu håber jeg lidt, at det kommer til at fungere. Jeg fik foræret Fit på 100 dage, og bikini klar på 28 dage af en ven, som ikke havde brug for dem mere, mens jeg var i Danmark. Egentlig, så synes jeg ikke, at den er så interessant igen. Jo, for dem som måske ikke har en anelse om, hvor de skal starte, eller dem som aldrig har sat sig ind i kost og træning. Men jeg bruger nu primært bøgerne som inspiration til hjemmetræningen. Jeg laver mit eget træningsprogram med vægte og hulahopring.

DSCF0350

Da jeg ikke kan løbe, så bliver jeg jo nødt til at lave et alternativ. Jeg ved, at et sjippetov kan gøre mange vidundere. Jeg har købt dette Premium Speedrope (som endda er på udsalg lige nu) på wolfgear.dk. Jeg har valgt sjippetovet, da selve rebet er lavet af stålwire. Det gør det en del tungere, men også hurtigere. Det giver dine skuldre modstand, og er derfor også en perfekt opvarmning før den reelle træning. Så jeg glæder mig til at få fat i det, når jeg kommer tilbage til Danmark igen. Der bliver det nok liggende i en måned, da jeg først kommer tilbage d. 13. juni.

Men nu får vi at se, hvordan det kommer til at gå fremover. Der er altid så mange drømme, som man vil have udført. Jeg indrømmer gerne, at det sværeste er at komme i gang. Men når man er kommet i gang, så er det det hele værd. På nuværende tidspunkt er jeg kun ved at planlægge kosten, som bliver en prioritet af proteiner og selvfølgelig en masse grøntsager. Men det som bliver udfordrende er desværre pengene. Fødevarer er virkelig billigt, hvilket jeg finder dejligt. Men til gengæld tjener jeg ikke helt så meget. Så det bliver en kostplan på budget.

Og jeg undskylder på forhånd, hvis mange af mine indlæg bliver forvirrende. Det er generelt en livsstilsblog vedrørende alt, som sker i Tyskland, hvilket er inklusiv min træning.

Hvad med jer? Er der nogle af jer, som går rundt med nogle drømme eller noget, som I gerne vil have realiseret?

Related Post

Maifest Festival Lübeck 2015

DSC_0073Sidste fredag var jeg til en ellers anderledes festival, som altid finder sted d. 1. maj i Lübeck. Jeg synes, at det var vildt fedt, da kulturen er meget anderledes på nogle punkter. For mig lignede dette lille område en mere naturlig udgave af Christiania, hvilket jeg fandt komisk. Jeg var ved Lübeck festivalen sammen med nogle af mine tyske venner. Jeg blev ved med at fortælle om Christiania, men det syntes de alligevel var fedt at høre om. Pladsen var ikke ærlig stor, men det gik alligevel. På stedet ryger man også tit græs og andet sjovt, og det kunne man i hvert fald lugte, da man var der. Men det gav alligevel et billede af, at man var kommet tættere på en rigtig tysk kultur, da Hamborg er en metropolis. Der findes desværre ikke så mange tyske træk over byen. Men på den anden side, er det også fint nok.

DSC_0078

Men det var nu ellers en meget hyggelig dag. Men hvad jeg desværre finder lidt syndt er, at jeg ikke havde mit kærlige kamera med. Øv! Sådan er det. Men det blev alligevel nogle kanonbilleder.DSC_0079

DSC_0089 DSC_0088 DSC_0087 DSC_0085

Related Post

Dårlig start på en forlænget weekend

i'm Sad Smiley

I går skrev et indlæg om besøget hos Vineyard med mine kollegaer. Det hele var selvfølgelig rigtig hyggeligt. Men i dag skete der noget uventet. Det var ligesom alle andre dage, hvor man mødte op på arbejdet. Jeg fik hilst på mine kollegaer, og så satte jeg mig ellers foran computeren… Som jeg altid gør… I en time havde jeg siddet og arbejdet, og jeg bemærkede, at min chef tog fat i 2 kollegaer. De var så væk i ca. 20 min., og min chef beder os alle om at gå hen til konferencerummet. Jeg regnede med, at det var positivt. Men det var det så ikke. Da de 2 kollegaer kommer tilbage, ser vi alle forundrende på de 2 kollegaer. Begge havde tåre i øjnene, og det var bestemt ikke glædeståre. Vi gik derfor hen til konferencerummet helt uvidende om, hvad der skulle.

Jeg ankom til konferencerummet, og hele teamet sad der med blanke ansigter. De var lige så uvidende om alt, som jeg var. Jeg får sat mig ned, og jeg får øje på min chef. Hun var slet ikke glad overhovedet. Hun var nu nærmere ked af. Vi sad alle og var bumstille… Indtil hun fik åbnet munden. Noget af det første var, at vores firma havde nogle problemer med pengene, (mit hjerte begyndte at banke vildt). Men der sagde hun så, at de blev nødt til at fyre de 2 kollegaer, samt 2 andre (begge var ret så dovne). Det gjorde så ondt.

Man sidder lige pludselig det ene øjeblik og er helt glad. Det andet øjeblik sidder hele kontoret i sorg. Den ene har arbejdet her i 4 år, og hun har været med til at bygge vores internationale hold op. Den anden har også været her i over et år. Og så er der mig, som først startede i august 2014. Man får virkelig den følelse af, at man er en familie. De bliver jo dine nærmeste venner.

Så al det sjove, som jeg regnede med at have i aften med kollegaerne, er selvfølgelig blevet aflyst. Men ja, jeg er så ikke blevet fyret, hvilket jeg finder godt. Men det er stadig sørgeligt for de andre…

Related Post

1 2 3 4 5 6